|
Verdensdiabetesdagen
Hvad er Verdensdiabetesdagen?
Hvert år den 14. november sættes der globalt fokus på diabetes. Siden vedtagelsen af en FN-resolution om diabetes i 2006 har dagen været officielt anerkendt af FN. FN’s medlemsstater opfordres til at skabe opmærksomhed om diabetes og til at udvikle nationale sundhedsstrategier for området. Resolutionen er derfor et vigtigt skridt på vej mod politisk handling og en ændring af den
nuværende udvikling.
Changing Diabetes ® Bus World Tour
I 2006 lancerede Novo Nordisk Changing Diabetes bussen, der over fem kontinenter har skabt opmærksomhed om diabetes, forebyggelse og behovet for politisk handling. I dagene op til verdensdiabetesdagen og på selve dagen vil der være mulighed for at besøge bussen, inden den igen fortsætter sin verdensomspændende tur.
Kom og se bussen samt få lært om diabetes:
Mandag d.10 november 2008 i Århus
Onsdag d.12 november 2008 i Odense
Fredag d.14 november 2008 i København
|